Praktiske tekniske løsninger til opmålingsudfordringer i den virkelige verden
Blogindlæg
Forfatter: Megan Hansen – august 2024
Lange dage med måling af fjerntliggende områder i intens varme. Trængte og travle byggepladser, hvor landmålere kæmper for at få sikker adgang til opmålingspunkterne. Udstyr, der fungerer pålideligt og længe trods høje krav til ydeevne. Moderne udbydere af opmålingstjenester står over for udfordringer som disse og mange flere, når de skal jonglere med stigende efterspørgsel og mangel på arbejdskraft.
Når det anvendes strategisk, kan landmålingsteknologi, fra sensorer til software og tjenester, i høj grad afhjælpe mange af disse udfordringer. Løsningen behøver dog ikke altid at være den mest avancerede eller mest imponerende teknologi. I stedet handler det om at finde tekniske løsninger, der passer bedst til dine opgaver, din arbejdskraft og de miljømæssige udfordringer.
I denne blog udforsker vi de almindelige udfordringer, som landmålingsfirmaer står overfor, ifølge ekspert i opmålingsvirksomheder, Ben Shepherd, fra Alexander Symonds – et af de største landmålingsfirmaer i Australien. Med bredt dækkende tjenester inden for branchen forstår teamet hos Alexander Symonds, hvordan man opnår succes trods udfordringerne i den moderne opmålingsbranche. Vi ser også på teknologiske løsninger, der kan løse disse problemer, med eksempler, der passer til praktiske scenarier.
|
Ben Shepherd Teamleder for teknologi, Alexander Symonds |
Sammenhængende og ensartede ydelser understøttet af pålidelig teknologi
Evnen til at levere pålidelige ydelser er vigtig for enhver opmålingsvirksomhed, især når det drejer sig om at håndtere større teams og krævende arbejdsbelastninger. Det ved Alexander Symonds alt om: Ydelser til brancher som rådgivende ingeniører, entreprenørfirmaer, landudviklere, minedrift, energi og ressourcer kræver en pålidelig maskinpark af udstyr, der ikke svigter dem i felten.
"Pålidelig teknologi spiller en stor rolle i det, vi gør," forklarer Shepherd. "Vi har mange mennesker derude – 40 til 50 hold i felten på daglig basis – og der er høje krav til arbejdet. Udstyret må ikke svigte."
"Nogle gange er det cool at have noget virkelig flot udstyr, men der skal mere til, når man forsøger at drive en virksomhed af vores størrelse, hvor man er afhængige af udstyret for at kunne levere ydelser til kunderne," fortsætter Shepherd.
Det kræver, at man fokuserer på at investere i teknologi, der er kendt for pålidelighed og holdbarhed, for eksempel de produkter, der tilbydes af Leica Geosystems. Med en flåde bestående af Leica totalstationer, GNSS, digitale og automatiske nivelleringsinstrumenter samt laserscannere, har Alexander Symonds fundet et fordelagtigt teknologipartnerskab baseret på fælles værdier som pålidelighed, gentagelighed, holdbarhed.
"Vi har en fælles historie med Leica Geosystems, der går mere end 90 år tilbage, og de fortsætter også i dag med at være en særdeles pålidelig teknologileverandør. Vores kunder kommer til os, fordi vi er pålidelige og kan levere pålidelige ydelser hver gang – og det kan vi gøre, fordi Leica-teknologien støtter os." siger Shepherd.
Pålidelighed forenet med innovation ses tydeligt på tværs af Leica Geosystems-teknologierne, herunder den dynamiske Leica GS-serie af GNSS-rovere. Lige fra den maksimale nøjagtighed fra Leica GS18 I med visuel positionering til den nye Leica GS05, en letvægts-rover med tilkompensation, kan landmålere drage fordel af udstyrets pålidelighed og holdbarhed til krævende opgaver og miljøer inden for professionelt opmålingsarbejde.
Sammensætning af den optimale maskinpark.
En anden udfordring for opmålingsvirksomheder er at opbygge den rigtige samling af måleinstrumenter, der kan opfylde en lang række forskellige projektkrav. Shepherd fortæller, at deres team anvender forskellige teknologier afhængigt af projektspecifikationerne, lige fra store bygninger til lange motorveje.
"Hvis det er en fleretagers bygning konstrueret af stål og beton, er kravene til præcision virkelig høje. Her udnytter vi teknologien i totalstationer til deres yderste i forbindelse med afsætningen," fortæller Shepherd.
Men for lineær civil konstruktion som veje og motorveje er en blanding af teknologier bedre egnet til at opfylde projektkravene og samtidig muliggøre maksimal fleksibilitet.
"Hvis vi bygger en motorvej og har brug for målinger med en centimeters nøjagtighed, bruger vi vores totalstationsteknologi," fortsætter Shepherd. "Måske skal disse veje gå flere hundrede kilometer gennem det centrale Australien. Der er vi nødt til at opsætte kontrolpunkter, hvor vi bruger avanceret GPS/GNSS-teknologi, der suppleres med GPS-korrektioner i realtid."
For effektivt at navigere i målesituationer som disse kan du bygge en teknologi-flåde, der gør det nemmere at skifte mellem dine enheder og integrere de nødvendige tjenester.
For eksempel skal du sikre dig, at alle instrumenterne kører på den samme software, f.eks. Leica Captivate field-software med et bredt udvalg af apps til specifikke opmålingsopgaver. Det strømlinede softwareinterface gør overgange lettere.
"Med Leica Captivate, der kører på både GNSS og totalstationer, kan vores landmålere nemmere skifte mellem de to," siger Shepherd.
Derudover kan en maskinpark opbygget fra én enkelt leverandør ofte føre til en mere strømlinet og effektiv serviceintegration. Det gælder for eksempel HxGN SmartNet Global PPP-tjenesten, der kan kombineres med Leica Geosystems GNSS-rovere for at sikre nøjagtighed på centimeterniveau og uafbrudt måling selv i fjerntliggende områder uden for dækning af RTK-netværk.
Uddannelse af nye landmålere
For store virksomheder som Alexander Symonds udgør effektiv og sikker træning af nye landmålere en særlig udfordring.
"Uddannelse spiller en stor rolle i det, vi skal gøre hver eneste dag. Vi har mange nyuddannede landmålere og teknikere, der ikke er trænet i teknologien. Derfor har vi udviklet vores egne interne uddannelsessystemer."
Ud over intern uddannelse bør man vælge en teknologiudbyder, der engagerer sig i kundeuddannelse. Her kan man se på platforme med produktuddannelse som Leica myWorlds-onlinekurserne eller webinarer med guidede produktkurser direkte fra eksperterne.
Når de nye landmålere er blevet dygtige til værktøjerne, har de stadig brug for masser af praktisk erfaring.
"De kan bruge udstyret, men de skal også lære at bruge det i jobbet, og vejen til høj effektivitet er lang. ”Vi forventer, at vores personale arbejder i fjerntliggende områder, og udfordringen for os er at sikre, at de får de nødvendige læringserfaringer, samtidig med at deres sikkerhed opretholdes,” forklarer Shepherd.
Det er vigtigt at kigge efter funktioner, der fremmer sikkerheden og hjælper landmålerne med at fokusere på opgaver, som de måske ikke har prøvet før. Til GNSS-opgaver giver GS05-roverens letvægtskonstruktion og tiltkompensation mulighed for at manøvrere rundt på byggepladserne og holde fokus på opmålingen i stedet for at skulle bekymre sig om nivellering. GS18 I giver ekstra muligheder i vanskelige miljøer, så landmålere kan bruge billedbehandling til at registrere punkter, som de ikke kan nå sikkert frem til i felten. Leica Captivate kører på både GNSS- og totalstationer, så vores landmålere let kan skifte mellem dem," siger Shepherd.
Arbejde på vanskelige og travle byggepladser
Sikkerheden kan være en udfordring på byggepladser med høj trafik. Landmålere kan støde på sikkerhedsproblemer med tunge entreprenørmaskiner, svært tilgængelige steder og forhindringer. Det kan forsinke målingerne og bringe personalet i fare.
"På byggepladser suser tunge entreprenørmaskiner, rundt om dig," forklarer Shepherd. "Mange ting kan forhindre dig i at måle, f.eks. bunker af mursten, blokke eller stål. Du har kraner, der arbejder hen over hovedet på dig. Det er ikke så enkelt som bare at gå derud, trykke på et par knapper, og så har du alle dine data."
Selvom man måske ikke har kontrol over forholdene på byggepladsen, kan en investering i teknologi, der gør det mere fleksibelt at foretage nøjagtige målinger hjælpe landmålerne med at arbejde sikkert i disse miljøer.
Leica AP20 AutoPole tager højde for mange bekymringer på byggepladsen og giver mulighed for målinger med robot-totalstationer med tiltet prismestang. Det betyder, at du lettere kan komme rundt om forhindringer og ikke skal sætte stationer op så mange gange. AP20 har også automatisk genlåsning på målet. Hvis der kommer noget ind mellem landmåleren og totalstationen, bliver prismet identificeret og låses igen, når synslinjen er genoprettet. Det er fantastisk til travle eller overfyldte byggepladser.
Cloud-tjenester som GeoCloud Drive giver også mere fleksibilitet, så du kan udnytte alle muligheder for at måle uden forsinkelser på grund af dataoverførsel.
Håndtering af barske miljøforhold
Miljøudfordringer, både inde og ude, kan også forstyrre opmålingsarbejdet.
"Miljøaspekter har stor betydning for effektiviteten. Måske kommer du ud til en byggeplads, hvor det regner, blæser eller er støvet. Så bliver det svært,” siger Shepherd.
Til disse situationer bør du vælge teknologi, der er både holdbar og vejrbestandig, samtidig med at du kan foretage hurtige målinger. Det hjælper landmålerne, fordi de ikke udsættes for de barske forhold i så lang tid.
Hvis dine landmålere f.eks. arbejder på et fjerntliggende sted på en blæsende og varm dag, skal deres udstyr kunne modstå støvet, arbejde i varmen og give dem mulighed for at måle hurtigt. Her sikrer lette, men holdbare enheder som GS05, at roveren fortsætter med at arbejde. Det reducerer trætheden, og opmålingen gennemføres hurtigere, så landmålere skal arbejde i kortest mulig tid under de krævende forhold.
Der kan også opstå udfordringer, når landmålere skal scanne inde i industrianlæg eller andre store anlæg, hvor temperaturerne kan være ekstreme. Det kræver teknologi, der leverer maksimale data ved høje hastigheder. Ved registrering af rørføringer i et industrianlæg i nærheden af en ovn, registrerer udstyr som Leica RTC360 3D-laserscanneren millioner af punkter beriget med HDR-billeder på mindre end to minutter.
Landmålervirksomheder som Alexander Symonds arbejder dagligt med en række udfordringer, der kræver skarpt fokus på pålidelige, fleksible og praktiske løsninger. Virksomheder kan vælge teknologi, der hjælper med at håndtere almindelige udfordringer, levere pålidelige og effektive ydelser, strømline uddannelsen og forbedre sikkerheden, selv i krævende miljøer. Produkter som Leica GS05, Leica GS18 I og Leica AP20 er eksempler på den løbende udvikling af denne teknologi, og de lover godt for branchens fremtid.
Er du klar til at løfte dit landmålerarbejde til næste niveau? Oplev vores omfattende produktprogram, der er designet med dine behov i tankerne.
SE VORES PRODUKTER HER