Investering i Leica GS18 I til levering af markedsledende løsninger

Kundereference

va gruppen, gs18 i

For den familieejede VA Gruppen AB er en vigtig ingrediens i opskriften på succes, at man lærer ny teknologi og løbende investerer i innovative instrumenter for at kunne levere markedsledende løsninger til sine kunder. Det seneste bevis på dette er virksomhedens investering i Leica GS18 I, en alsidig GNSS RTK rover med visuel positionering. Den har haft positiv effekt på opmålingshastigheden, mængden af registrerede data og arbejdsprocesserne i de daglige opmålingsopgaver.

 

VA Gruppens succes: ekspertise, engagerede medarbejdere og den nyeste teknologi

VA Gruppen AB er en førende, familieejet virksomhed med et højt niveau af ekspertise inden for byggeri og design samt bygning og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæg. De udfører selv opmålingsopgaver til projekter som f.eks. nedgravning af rør. De har konstateret, at det sparer omkostninger og er mere effektivt for dem og deres kunder.

"Vi opdagede, at det er mere fleksibelt, når vi har vores egne landmålere og kan prioritere opgaverne i stedet for at skulle vente på en landmåler fra en ekstern virksomhed," forklarer Martin Holmqvist, opmålingschef hos VA Gruppen.

Med hovedkvarter i Trelleborg, Sverige, beskæftiger de i øjeblikket ca. 170 medarbejdere. Deres dedikerede og detaljefokuserede medarbejdere spiller en vigtig rolle i virksomhedens succes.

En anden faktor er VA Gruppens engagement i at lære ny teknologi og løbende investere i innovative instrumenter, der gør det muligt for dem at levere markedsledende løsninger til deres kunder. Til opmålingsopgaverne bruger de Leica Nova MS60 MultiStation Leica Aibot UAV-løsningen og GS18 I. 

Integrationen af den alsidige GS18 I i deres værktøjssæt til opmåling har gjort en stor forskel i det daglige arbejde for medarbejderne, for eksempel Oliver Vingren, der arbejder som landmålingsingeniør hos VA Gruppen.

"Der er projekter, hvor jeg har kunnet halvere tiden på grund af mulighederne for visuel positionering," fortæller Vingren.

 

Måling med billeder giver flere muligheder

I lighed med GS18 I er Vingren forholdsvis ny i VA Gruppen. Han færdiggjorde sin uddannelse til landmålingsingeniør i foråret 2020. Under uddannelsen havde han haft praktikperioder, hvor han brugte Leica Geosystems-udstyr. Vingren er begejstret for det alsidige arbejde inden for landmåling, både i felten og på kontoret, hvor han har mulighed for at arbejde med værktøjer som GS18 I, der gør det nemmere at registrere mere omfattende måledata.

GS18 I's visuelle positionsteknologi opnås ved at kombinere et kamera, GNSS og IMU, så landmålere både kan måle med tiltet nivellerstang og foretage målinger ud fra billeder. Disse to funktioner udvider mulighederne for at måle punkter, der er vanskelige eller farlige at nå. Ved hjælp af Leica Captivate field-softwaren kan Oliver Vingren måle punkter fra billeder, der er taget direkte i felten.

Med Leica GS18 kan Oliver Vingren kort sagt måle lige nøjagtigt det, han ser. Når GS18 I fastgøres til en landmålerstang og parres med Leica CS20-terminalen, der kører Captivate, bliver Vingren intet mindre end en effektiv enmandshær i sine landmålingsmissioner.

"Muligheden for at registrere og opmåle byggepladsen med visuel positionering giver en række vigtige fordele. Det er hurtigt at registrere et område med billeder, og det er let at måle punkter, der ikke er fysisk adgang til. Med hensyn til sikkerheden kan jeg helt undgå at klatre ned i grøfter. Hvis kameraets sigtelinje kan nå punktet, er der ingen grund til, at jeg går derhen," siger Vingren.

Martin Holmqvist uddyber fordelene: "Med data fra GS18 I kan vi på et senere tidspunkt måle rør, der allerede er gravet ned. Det er også godt at kunne gå langs en rørgrøft og lave billeder af faldet til kunden. Det giver en bedre oplevelse og er mere effektivt for landmåleren."

 

Problemfri software og cloudløsninger giver flere fordele

Når Oliver Vingren skal opmåle en byggeplads på kolde, regnfulde januardage med temperaturer omkring de tre grader, er han taknemmelig for GS18 I's hurtige og omfattende opmålingsfunktioner, der hurtigt får ham tilbage til det varme kontor, hvor han kan gennemgå sine data – som er mere omfangsrige end tidligere.

På kontoret skifter han fra Captivate til Leica Infinity, hvor han kan måle punkter eller behandle dataene yderligere og oprette en punktsky.

"Punktskyen indeholder en utrolig mængde information, og det fører os til endnu en fordel ved GS18 I," forklarer Oliver Vingren. "Hvis jeg har brug for at lave en volumenberegning, udvælge bestemte koordinater eller noget lignende, behøver jeg ikke at lave nye målinger."

Leica Geosystems cloudløsninger gør det også muligt for Vingren at visualisere, validere og dele indsamlede data med sine samarbejdspartnere og interessenter.

"Al den information, jeg har brug for, kan hentes fra det eksisterende materiale, og hvis jeg har brug for at dele information med mine kolleger, kan jeg nemt gøre det via Leica ConX. Jo hurtigere vi får al informationen, desto hurtigere kan vi løse opgaven for vores kunder," konluderer Oliver Vingren.

 

Kontakt os om GS18 I

Kom i kontakt med os om Leica GS18 I og arbejdsprocesser med visuel positionering.

Opmåling – brancheside

Få mere at vide om vores nye opmålingsløsninger til at udvikle din forretning, uddanne dig selv eller dit team – eller bare se, hvad der er af nyheder. Besøg vores...